Min største vision med min egen fodpleje var at give hver enkel kunde den bedst mulige oplevelse
Har i hele mit liv haft med service at gøre, først som materialist i Holbæk, senere i Informationen på Holbæk sygehus. Jeg elsker at give en god service og ikke blive holdt fast i nogle bestemte rammer. Ærligt så var det lidt af en tilfældighed at min næste uddannelse skulle blive fodplejer, måske mere end trang til at være "herre i eget hus".
Men jeg ELSKER det, holder meget af fordybelsen i opgaven, det færdige resultat får jeg med det samme, kontakten og samværet med kunden og så er jeg perfektionist og det kommer i den grad kunden til gode nu.
Mit ønske er at der skal være tid til kunden, ingen skubben ud af døren fordi tiden er knap. Selvfølgelig kan det forekomme men med god tid imellem mine kunder er der foruden en god pleje af fødder også tid til nærvær.
Jeg glæder mig til at tage imod dig!